Smallegade Sessions: Oskar Krusell
Smallegade 4, 7400 Herning, Denmark, Smallegade 4, 7400 Herning, Danmark, Directions
Tue 22.09.2026 19:30
Når Smallegade Sessions ruller ind over Fermaten til efteråret, kan du se frem til en række store oplevelser i små, intime rammer. Fermaten sætter scenen for de helt eksklusive koncerter med artister særligt håndplukket til lejligheden. Der vil kun være få billetter til hver koncert, så oplevelserne vil være helt særlige.
Billetten koster 125 kroner, og det er inklusiv en øl, et glas vin eller en sodavand.
𝐎𝐌 𝐎𝐒𝐊𝐀𝐑 𝐊𝐑𝐔𝐒𝐄𝐋𝐋
Med grød og følelser uden på tøjet er Oskar Krusell tilbage med opfølgeren til debutalbummet ‘OSKAR’ fra 2023. ‘Mit Barn’ indeholder 8 sange undfanget i en brydningstid, hvor en datter og en fødselsdepression meldte deres ankomst samtidig. For hvad gør man, når man elsker sit barn, men også har lyst til at kværke det?
Oskar Krusell har ikke svaret, men lader i stedet ambivalensen, desperationen og euforien krybe ind i sangene. Her skabes et inderligt rum for skammen og alt det, vi skjuler, men ikke kan komme udenom. Som et knækket spejl holdt op foran perfekthedskulturen. I ryggen har Oskar Krusell sit band, og ligesom teksterne er musikken associerende og der jongleres legesygt med inderlig folk, støvsuger-støjrock og polyrytmisk miskmask. Et univers hvor akustiske guitarer og viola smelter sammen med elektronik og guitarforstærkere, der er lige så pressede som Oskar selv.
Om albummet og processen siger Oskar selv: “Trods teksternes tunge temaer synes jeg pladen gennemsyres af et håb. Det er et råt vidnesbyrd fra en tid, hvor musikken blev en redningskrans. Jeg skrev sangene ud af nødvendighed og har valgt at kaste lys på mine egne skyggesider ud fra tanken: Det er ikke følelserne, vi bliver syge af, men alt det, vi gør for at undvige dem.”
Oskar Krusell er en nordjysk sangskriver, der gennem sit arbejde med Kogekunst, Heathe og Hjalte Ross har slået sig fast som en af de mest interessante stemmer i dansk musik.
‘Mit barn’ udkom på vinyl og digitalt d. 20. februar 2026.
Performers
-
FermatenFermaten er et spillested i hjertet af Herning. Her kan du træde ud af hverdagen og ind i musikken.
-
Oskar Krusell'Mit Barn' - Ny plade ude nu!
Lyt og forudbestil:
oskarkrusell.bandcamp.com/album/mit-barn
Billetter m.m.:
linktr.ee/oskarkrusell